Søg på hjemmesiden
Søg visuelt i Designbarometeret™
Menu
Grafisk
Tekstbaseret
Stil
Klassisk
Nytænkende
Type
Teknologi
Søg
Skybrud.dk

Nyt

KompetencerReferencerMenneskerNytVind & vejr

Skybrud.dk trodser stormen og kommer ud af 2011 med rekordomsætning

 

Vejle 24.01.2012

Temaet krise har efterhånden været behandlet fra alle tænkelige vinkler, og hermed tilføjes endnu en historie til viften af fortællinger om de bureauer, der stred sig gennem stormen, trodsede krisen og kom ud af 2011 med et godt overskud.

"Vi gider faktisk ikke tale om krise, for i hele 2011 har vi knoklet løs for både nye og eksisterende kunder, vi har udvidet medarbejderstaben med 3 mand, og vi har ovenikøbet skabt overskud, så mens verden har raset, kan man vel sige, at Skybrud.dk har siddet godt i orkanens øje," udtaler adm. direktør og partner Anders Hecter.

De tørre tal siger rekordomsætning og 10 % på bundlinien, mens mellemregningerne viser konceptudvikling, design og implementering af nyskabende løsninger, der er skabt ud fra den allestedsnærværende ambition om at "løfte barren".

Som kreativ chef Torben Bank formulerer det: "Vi går altid ind i et projekt med en ambition om at løfte barren, hvad enten vi arbejder på en ny, kommunal hjemmeside, om vi laver visuel identitet, eller om det er den digitale årsrapport for Danish Crown, som vi i år løftede for 8. gang, og som de to seneste år har kastet et par Creative Circle nomineringer af sig. Alle i Skybrud.dk er enige om, at vi godt kan finde ud af at tjene penge, men det må aldrig blive på bekostning af de nyskabende, digitale løsninger, som alle på bureauet er stolte af at udkomme med".

Med en fyldt ordrebog langt ind i 2012 tegner dette år også til at blive hæsblæsende, hvorfor Skybrud.dk netop nu er ude og kigge efter endnu en projektleder og en webudvikler, som kan være med til at løfte barren for nye, digitale løsninger i 2012 og tiden fremover.

For flere oplysninger kontakt adm. dir. Anders Hecter, ahecter@skybrud.dk, tlf. 28 10 70 32.


Pressemeddelelser



Logoer



Billeder


Anders Hecter
Anders Hecter,
adm. direktør,
partner