Digital projektleder
Skybrud.dk søger en udadvendt og erfaren digital projektleder, som evner at føre alle typer af webprojekter sikkert i mål i tæt dialog med kunder og kolleger.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har erfaring med webprojekter fra kunde- eller leverandørsiden, dvs. du ved, hvordan et webprojekt skal skæres, og du er vant til at kommunikere og sparre med både kunder, designere, udviklere og andre projektledere på en positiv og faciliterende måde
- er proaktiv, kommunikerende og imødekommende overfor både kunder og kollegerevner at holde styr på detaljerne uden at kompromittere helhedsforståelsen, så vi altid udkommer med løsninger både vi selv og kunden er superstolte over
- har din faglige værktøjskasse i orden, uanset om det er via en længerevarende uddannelse, Prince II, CSM aller andet
- sætter en ære i at overholde deadlines - men går konstruktivt og løsningsorienteret til sagen, hvis noget alligevel skrider undervejs
- har styr på budgetternehar en holdning til brugervenlighed, godt webdesign, SEO etc. så du kan være en stærk sparringspartner overfor kunder og kolleger
- har forretningsforståelse og sammen med dine dygtige kolleger kan være med til at omsætte kundens behov til stærke, digitale løsninger, uanset om det munder ud i et website, en app eller noget helt tredje
Stillingen
Til gengæld får du:
- et afvekslende job med både store og små digitale løsninger, der altid skal løfte barren - uanset om det er for store og små virksomheder, i den private eller i den offentlige sektor
- en tempofyldt hverdag i et skønt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder tæt i alle projektets faser for at udkomme med de løsninger, som både vi og vores kunder kan være stolte over
- en arbejdsplads, der belønner initiativ og tror på frihed under ansvar
- en hel bunke søde, sjove, dedikerede og super dygtige Skybrødre og -søstre, som alle glæder sig til at møde dig!
Ansøgning
Send din ansøgning til jobs@skybrud.dk, hvis du kan se dig selv i stillingen, eller kontakt HR- og projektchef Laura Vilsbæk Olesen på lvilsbaek@skybrud.dk eller mobil 42 36 59 53, hvis du har uddybende spørgsmål.
Hvem er vi
Skybrud.dk er et full service webbureau beliggende i Vejle.
Skybrud.dk beskæftiger 17 medarbejdere fordelt på 5 overordnede kompetenceområder: rådgivning, digital design, webudvikling, systemudvikling og projektledelse.
Skybrud.dk har siden år 2000 leveret gedigne online løsninger til store dele af den offentlige og den private sektor.
Læs mere om os her på hjemmesiden.
Vi glæder os til at høre fra dig.