Processen for det gode projektforløb tager afsæt i klar kommunikation og en strukturet tilgang. Det er hvad vi tror på, og har erfaret virker.
Det ordinære projektforløb for udvikling af hjemmesider gennemløber nogle faste faser, som beskrevet nedenfor. For visse projekter kan enkelte faser godt være udeladt, f.eks. hvis Skybrud.dk blot agerer designbureau og du har en fast konstruktionssamarbejdspartner. Dette er ikke usædvanligt.
1. Projektopstart
Projektet opstartes af en kort fase, hvor projektets grundlæggende karakteristiska defineres. Dette være sig overslagsøkonomi, jeres generelle krav og budgetter, samt en fælles forventningsafstemning omkring hvad projektet skal munde ud i.
2. Projektinitiering
Projektet initieres efterfølgende af en fase, hvor projektets endelige økonomi estimeres og projektplanen dokumenteres. Dette forudsætter ofte en gennemgående kravspecifikation, som i enkelte tilfælde danner rammen om et selvstændigt projekt. Dette danner grobund for den opgave, som defineres og projektes hovedfase kan igangsættes.
3. Hovedfaser
Projektets hovedfase består af tre aktiviteter. 1) digital design og informationsarkitektur, 2) konstruktion og 3) migration, portering og inddatering.
3.1. Digital design og informationsarkitektur
I design- og arkitekturaktiviteten arbejdes der med at definere den brugergrænseflade, som slutbrugeren oplever, når han møder hjemmesiden. Normalvis indeholder aktiviteten elementer så som wireframing, informationsarkitektur og selve det digitale design af brugerfladen. Den kan dog også indeholde forskellige former for brugervenlighedstests.
3.2. Konstruktion
Den anden aktivitet i hovedfasen består af konstruktion. Det vil sige at udviklerne sætter sig til tasterne og programmerer den logik, som skal danne fundamentet for hjemmesidens funktionalitet. I konstruktionsaktiviteten arbejdes der med webudvikling, systemudvikling og integrationer.
Selve hovedfasen afsluttes med tests, hvor funktionalitet og teknisk kvalitet spejles mod de aftalte krav i kravspecifikationen.
3.3. Migration, portering og inddatering
Når hjemmesiden er færdigudviklet og godkendt, kan hjemmesidens indhold migreres eller porteres fra det gamle miljø. Er det en helt ny hjemmeside vil inddatering af sidens indhold påbegyndes. Når indholdet er på plads flyttes hjemmesiden til driftsmiljøet, som efterfølges af afsluttende tests af den færdige løsning. Hjemmesiden er herefter klar til launch.
4. Projektafslutning
Den afsluttende projektafslutningsfase tager sit afsæt i launch af hjemmesiden. Desuden nedlukkes projektet og eventuelle efterudviklinger og vedligeholdelsesprojekter igangsættes.